Afspil video

Vollerup Smedeland I +40 år

Har du brug for en stabil og indlevende samarbejdspartner til dit byggeri, kan vi hjælpe jer hele vejen fra ide og til færdig konstruktion. Vi tror på langvarige kunderelationer og sætter os derfor altid grundigt ind i, hvilken betydning det vi skal levere, får for jer og jeres hverdag.

For hos os er jeres projekt ikke bare en opgave, der skal løses!

Ligegyldig om I har brug for en ny trappe i stål eller smedejern, en ny altan eller der er brug for at få rejst en ny stålhal, så står vi klar til at hjælpe jer. Hos Vollerup Smedeland ånder og lever vi for alle former for stålkonstruktioner til byggeriet og tilknyttede opgaver. Fra den mindste specialskrue og til kæmpe stålbygninger.

Stålkonstruktioner til byggeriet

Vollerup Smedeland leverer stålkonstruktioner til byggerier og tilknyttede opgaver. Vi kan være med lige fra det indledende design over produktion og til montage og opsætning af den færdige konstruktion hos jer.

For os handler det om at levere den perfekte løsning. Derfor er vi meget løsningsorienterede i vores måde at arbejde på. Afhængig af opgaven kan vi også påtage os rollen som både under- eller totalentreprenør.

  • Vi laver alt lige fra mindre reparationer til færdige stålhaller.
  • Vi har egen konstruktionsafdeling, eget maskinværksted, egne montageteams og egen kranbil.
  • Vi tegner i AutoCad / inventor 2D og 3D
  • Vi arbejder primært med stål, men vi har også egen murer og tømrer. Endvidere samarbejder vi med en lang række faste, eksterne samarbejdspartnere inden for byggeriet.

Vi kan bl.a. tilbyde

Leverandør til privat, erhverv og det offentlige

Uanset om du er privatperson, et firma eller en offentlig institution eller virksomhed, kan vi hjælpe med jeres behov for specialkonstruerede stålkonstruktioner. Vi kan klare alt lige fra carporten eller smedejernstrappen til privaten og til nye stålhaller og andre former for stålkonstruktioner til byggeriet.

Alle kunder bliver behandlet ens og ingen er for lille eller for stor for os.

Mere end 40 års erfaring i branchen

Vi råder i dag over 2.000 m2 veludstyrede produktionshaller med tilhørende administration og teknisk afdeling. Her kan vi klare alt fra den mindste opgave og op til de helt store konstruktioner.

Vollerup Smedeland beskæftiger i dag omkring 25 medarbejdere. Firmaet blev etableret i 1983 af Henrik Bladt og Nis Tingleff, der begge er aktive i den daglige ledelse af virksomheden.

Vi ser frem til at høre mere om netop jeres opgave. Giv os et ring, send os en mail, eller brug kontaktformularen her på siden